I Paris' gader er Au Planteur-facaden på 10 rue des Petits-Carreaux stadig et kontroversielt emne. Dette keramiske maleri, der har været fredet siden 23. maj 1984, er fra 1890 og forestiller en sort mand i tjeneste hos en hvid kolonialist. Det er et af de få vidnesbyrd om den franske kolonitid i hovedstaden.
Illustrationen med titlen"Au Planteur" blev installeret på facaden af en bygning fra det 19. århundrede for at promovere en butik, der solgte "eksotiske produkter" med kaffe som det vigtigste produkt. På det tidspunkt henviste udtrykket "planter" til en kolonist, der ejede eller drev en plantage. I dag skaber dette maleri debat og chokerer nogle forbipasserende, hvilket rejser spørgsmålet om dets relevans i det offentlige rum i Paris.
Da vi slentrer mellem rue Montorgueil og rue des Petits-Carreaux, bliver vi opmærksomme på denne mærkelige illustration. Hvis man kigger op på disse charmerende gamle bygninger, kan man se denne koloniale scene fra en anden tid.
Som en ivrig forsvarer af kulturarven er det vigtigt at bevare denne freske, men også at tilføje pædagogisk værdi for at sætte værket ind i sin historiske kontekst. "Au planteur "-skiltet vidner om en imperialistisk og kolonial fortid, en historie, der ikke kan ændres, men som skal huskes.
Det er vigtigt ikke at glemme denne mørke periode i vores historie. Som Jean-Claude Barreau og Guillaume Bigot udtrykker det i "Toute l'histoire du monde de la préhistoire à nos jours": "Franskmændene, og faktisk alle vesterlændinge, er for det meste blevet mænd uden fortid, 'immémorants'". Tilstedeværelsen af denne freske i det offentlige rum kræver en forklaring for at give billederne mening og sætte spørgsmålstegn ved vores historie.
"Au Planteur"-skiltet er et af kun to skilte fra kolonitiden, der stadig er i Paris, det andet er "Au Nègre Joyeux", som blev deponeret i 2018 og indlemmet i Musée Carnavalets samlinger. Spørgsmålet om at bevare eller fjerne disse skilte er følsomt og har givet anledning til en livlig debat.
Au Planteur-facaden i Paris rejser etiske spørgsmål og inviterer os til at reflektere over vores koloniale fortid, og om den bør bevares eller ej. Ved at bevare denne fresko og tilføje en pædagogisk værdi kan vi bevare dette historiske vidnesbyrd og samtidig opfordre til refleksion over erindringer og repræsentationer af kolonitiden.
Bevarelsen af disse historiske vidnesbyrd synes afgørende, hvis vi ikke skal skjule vores historie og fremme forståelsen af vores fortid. Det ville dog være interessant, hvis ikke afgørende, at ledsage disse levn med uddannelsesmæssige og forklarende elementer for ikke at trivialisere de lidelser og den uretfærdighed, som de koloniserede befolkninger oplevede.
Au Planteur-facaden i Paris er en unik mulighed for besøgende til at stå ansigt til ansigt med et stykke fransk historie og overveje de spørgsmål om erindring og etik, som den rejser. Bevaringen af denne freske kan således bidrage til en bedre forståelse af vores koloniale fortid og samtidig fremme en konstruktiv og informeret dialog om kulturelle og historiske repræsentationer.
Af hensyn til respekt og bevidsthed bør bevarelsen af Au Planteur-facaden ledsages af en pædagogisk og forklarende tilgang. Det ville hjælpe med at sætte værket ind i en sammenhæng, berige vores kulturarv og tilskynde til en informeret diskussion om koloniminder og de etiske spørgsmål, der opstår i den forbindelse.
Placere
Til plantemaskinen
10 Rue des Petits Carreaux
75002 Paris 2
Priser
Gratis
Anbefalet alder
For alle
