Der var en tid, hvor en enkel biografoplevelse i Disneyland Paris kunne få dig til at føle, som om du trådte ind i en helt anderledes verden... Det var i hvert fald tilfældet med to attraktioner, som nu er forsvundet, i Discoveryland: først Captain EO, der transporterede gæsterne til en futuristisk eventyrverden med Michael Jackson i front, og derefter Chérie, j’ai rétréci le public, inspireret af Szalinski-familien og især den kultklassiske film fra 1989. Sammen illustrerer de en tid, hvor parken med glæde satsede på film, 3D-effekter og fuld immersion.
Når Disneyland Paris åbnede i 1992, var Captain EO et af de mest bemærkelsesværdige tilbud i Discoveryland. Attraktionen blev dengang vist i Discoveryland-teatret og var en 3D-film, der allerede var kendt for sit imponerende pedigree: George Lucas stod bag idéen, Francis Ford Coppola var instruktør, og Michael Jackson spillede hovedrollen. Det er ikke dårligt! En populær attraktion, men den måtte lukke den 17. august 1998 for at give plads til nye oplevelser.
Det, der gjorde Captain EO unikt, var ikke blot tilstedeværelsen af Michael Jackson, men også hans meget karakteristiske stil: et hybridværk, der balancerede mellem musikvideo, science fiction og futuristisk pop-eventyr. Spectakulære kostumer, præcise koreografier, gennemgående musik, 3D-effekter og en galaktisk stemning skabte et visuelt element, der var helt typisk for 1980’erne. Kort sagt: en attraktion, der ikke lignede andre, og som fuldt ud omfavnede sin flamboyante side.
En endnu detalje, der understøtter hans lille legende: efter Michael Jacksons bortgang i 2009, blev filmen genudgivet på flere Disney-områder. På Disneyland Paris vendte Captain EO tilbage fra den 12. juni 2010 til den 12. april 2015. En slags nostalgisk tilbagekaldelse, som om forlystelsesparken i nogle år havde åbnet en tidskapsel fyldt med laserlys, røg og futuristiske jakker.
Efter Captain EO skifter Discoveryland gear og præsenterer en ny attraktion i Discoveryland Theater: Kære, jeg har krympet publikum. En teatral version af universet fra Honey, I Shrunk the Kids, kendt i Frankrig som Kære, jeg har krympet ungerne. Den parisiske version åbnede den 28. marts 1999.
Her handler det ikke om at redde en planet med stjernernes sange. Publikum træder ind i Professor Wayne Szalinskis laboratorium og bliver, på trods af sig selv, ofre for hans berygtede forstørrelsesmaskine. Grundideen bag den 3D-film var enkel, men frygtelig effektiv: at få seerne til at tro, at de havde ændret skala. En mus kunne virke gigantisk, en hund kunne gispe foran hele salen, og hverdagens mindste genstand blev pludselig en monumental trussel.
Det, der især kendetegnede denne attraktion, var fusionen mellem 3D og særlig rum- og effektbrug. Hos Disney var det ikke bare et show, man betragtede – det blev oplevet fysisk. Sæderne, lydene, de sensoriske overraskelser og de synkroniserede effekter forstærkede den glade frygts følelse. Det var ikke en klassisk forlystelse med bare høj fart og spøg; det var et rum, hvor alt var indrettet til at få det til at føles som om, actionen eksploderede ud af skærmen. Det er netop denne oplevelse, der gjorde det til en uforglemmelig del af en hel generation af besøgende.
Det, der binder Captain EO og Chérie, j’ai rétréci le public, er i bund og grund, uanset deres placering, deres evne til at få besøgende til at krydse grænsen mellem biografsal og forlystelse. Den ene sender dig direkte ind i en futuristisk popfantasi drevet af Michael Jackson; den anden fører dig dybt ind i en klassisk science fiction-komedie produceret af Disney. To vidt forskellige universer, men med samme løfte: at bringe dig ud over blot at være et passivt tilskuer.
I dag er disse attraktioner forsvundet fra Disneyland Paris, men de har stadig en særlig plads i fansenes hjerter. Måske fordi de fortæller om en tid, hvor Discoveryland turde byde på de mærkeligste, mest spektakulære og nogle gange skønt kitschede oplevelser. Og lad os være ærlige: En forlystelse, der kan få én til at tvivle mellem "jeg er med i et Michael Jackson-klip" og "jeg risikerer at blive mast af en kæmpebørn", fortjener altså en nostalgisk lille stående ovation.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
