Arkitekturver denen har i dag mistet en af sine mest dristige skikkelser. Frank Gehry, den visionære arkitekt – canadier af oprindelse, amerikaner af hjertet – døde den 5. december 2025 i Santa Monica i en alder af 96 år efter en kortvarig lungesygdom.
Gehry, der længe var kendt under navnet Frank Goldberg, blev født i Toronto i 1929 og modnede sin kald i Californien efter at have studeret ved University of Southern California. Hans karriere, der var beskeden i begyndelsen – socialt boligbyggeri, indkøbscentre – tog en spektakulær vending, da han i sit eget hjem vovede at omdanne en bungalow til en beboelig skulptur. Dette dristige skridt markerede begyndelsen på et subversivt og befriende værk.
Det, der især er gået over i legenden, er hans monumentale bygninger, skulpturelle værker. Hvem kan glemme Guggenheim-museet i Bilbao – med sine flydende og luftige linjer – som udløste den berømte "Bilbao-effekt", der forvandlede byen og inspirerede generationer af arkitekter over hele verden? Eller Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, et tempel af metal og kurver, der skinner som en skulptur i det californiske lys. For ikke at glemme Fondation Louis Vuitton i Paris – et bevis på, at hans dristighed overskred kontinenter.
Men Gehry er ikke kun spektakulære bygninger. Han er en formel og teknisk revolution: Allerede i 1980'erne og 90'erne omfavnede han potentialet i 3D-software og førte arkitekturen ind i en ny æra, hvor former, der indtil da var utænkelige, kunne tegnes... og bygges.
Ud over tårne, museer og koncertsale har han omdefineret, hvad en bygning kan være – et levende objekt, et kunstværk, en drøm af metal og lys i den urbane himmel. I dag efterlader han ikke kun sine værker, men også en måde at tænke rum, materiale og følelser på.
I dag, selvom Frank Gehry ikke længere er blandt os, vil hans kurver fortsætte med at danse i århundreder.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
