Onsdag den 3. juni genoplivede Clément Beaune, højkommissær for Planen og generalkommissær for France Stratégie, debatten om Grand Paris med et forslag til en omorganisering, der kunne få byens grænser til at strække sig ud over ringvejen.
Det handler ikke blot om at gøre Paris større ved at inddrage nogle nabokommuner, som i det 19. århundrede. Forslaget, som Clément Beaune nævner, har snarere til formål at gentænke organiseringen af metropolens centrum og overskride den nuværende opdeling mellem Paris, dets arrondissements, de omkringliggende kommuner, departementerne og Métropole du Grand Paris.
Ideen om de 40 distrikter er derfor at skabe en ny geografisk opdeling: bredere end de parisiske arrondissementer, men mere lokal end en enkelt stor metropolstruktur. Disse distrikter kunne sammensætte parisiske kvarterer og nabokommuner, eller flere kommuner i de omkringliggende forstæder imellem sig. På nuværende tidspunkt er ingen endelig kortlægning vedtaget, og reformen er endnu kun i forslagfasen.
De første kommuner, der potentielt bliver berørt, er dem, der ligger lige op ad Paris. Det er dem, der har direkte kontakt med ringvejen omkring Paris, indgangene til byen, de store trafikårer, metro- og tramnettet samt de planlagte metropolprojekter.
I vestområderne vil man blandt andet finde Neuilly-sur-Seine, Levallois-Perret, Clichy, Saint-Ouen-sur-Seine, Boulogne-Billancourt, Issy-les-Moulineaux og Vanves.
I syd kunne de mest direkte berørte kommuner være Malakoff, Montrouge, Gentilly, Le Kremlin-Bicêtre, Ivry-sur-Seine, Charenton-le-Pont og Saint-Mandé.
I øst og i nordøst ville det være kommunerne Vincennes, Montreuil, Bagnolet, Les Lilas, Le Pré-Saint-Gervais, Pantin, Aubervilliers og Saint-Denis.
Et større scenarie ville omfatte hele den lille ring, det vil sige de tre departementer, der omkranser Paris: de Hauts-de-Seine, Seine-Saint-Denis og Val-de-Marne.
I så fald ville reformen ikke længere være begrænset til kommuner langs ringvejen. Den kunne ramme byer længere væk fra Paris, men allerede en del af det metropolitanske virke: Nanterre, Courbevoie, Colombes, Rueil-Malmaison, Antony, Créteil, Champigny-sur-Marne, Vitry-sur-Seine, Maisons-Alfort, Bobigny, Drancy, Aulnay-sous-Bois, Noisy-le-Grand, Bondy, Sevran eller Rosny-sous-Bois, for eksempel.
Det bredeste scenarie kunne indlemme rammerne omkring Grand Paris-metropolen. Den omfatter i dag Paris, kommunerne i Hauts-de-Seine, Seine-Saint-Denis og Val-de-Marne samt syv kommuner i Essonne og Val-d’Oise. Metropolen oplyser på sin hjemmeside, at den samler byens Paris, kommunerne i de tre små forstæder og syv kommuner i den store ring omkring Paris.
Disse syv yderligere kommuner er:
I Essonne: Athis-Mons, Juvisy-sur-Orge, Morangis, Paray-Vieille-Poste, Savigny-sur-Orge og Viry-Châtillon.
I Val-d’Oise: Argenteuil.
Nej, og det er et centralt punkt. Selv hvis reformen fastlagde rammen for Grand Paris-metropolen, ville ikke alle kommuner blive berørt i samme omfang.
Byerne, der direkte grænser op til Paris, vil sandsynligvis være i centrum for omtegningen, fordi de deler med hovedstaden de umiddelbare udfordringer: ringvejen omkring Paris, indfaldsvejene til byen, den urbane sammenhæng, transport, kontorer, boliger, vejinfrastruktur og forurening.
De mere fjerntliggende kommuner vil være berørt af spørgsmål om styring, finansiel solidaritet, byplanlægning eller store anlæg. Deres daglige administrative liv kan ændre sig, men de vil ikke nødvendigvis være »integreret i Paris« i streng forstand.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
Officielt websted
www.strategie-plan.gouv.fr
