Som hvert år, husker vi også Earth Hour, denne lørdag den 28. marts 2026, fra 20.30 til 21.30. Arrangementet opfordrer os til at slukke lyset i millioner af hjem og thousandvis af ikoniske monumenter i løbet af en time, verden over, for at hylde Naturens skønhed og betydning.
Verden over opfordrer WWF hele samhørigheden, fra almindelige borgere til virksomheder, lokale myndigheder og regeringer, til at huske på, hvor uvurderlig vores planet er, og hvor vigtigt det er at beskytte den. I Paris vil tusindvis af udendørsbelysning blive slukket i en time, herunder på ikoniske bygninger som Eiffeltårnet, Sacré-Cœur og Notre-Dame.
Store
Eiffeltårnet vil også blive mørklagt omkring kl. 20.30 for at vise Paris' engagement i kampen mod klimaændringer.
I 2007 blev initiativet taget af WWF for at øge bevidstheden, især blandt beslutningstagere. Første gang blev Sydney mørklagt, og i 2012 deltog hundrede millioner af mennesker i næsten 4000 byer og 126 lande, der slukkede lyset i en time. Over hele verden slukker man lysene: Empire State Building, Pyramiderne i Giza, Colosseum i Rom, Kristus Rædderskeren i Rio, Akropolis i Athen, Burj Khalifa-tårnet i Dubai, Den Forbudte By…
Udover det symbolske handling, som at slukke lyset i 60 minutter, inviteres deltagerne i Earth Hour også til at slutte sig til den globale bevægelse lanceret af WWF for at reducere deres udledning af drivhusgasser. Det er værd at vide, at ved at tage nogle enkle og automatiske handlinger kan millioner af mennesker spare energi, samtidig med at de beskytter miljøet. Og det behøver ikke gå ud over dit daglige komfortniveau!
Denne globale begivenhed er symbolsk og har til formål at vække vores samvittighed for at sikre vores fremtid. Det handler ikke om at slukke for al el, men blot at slukke lyset (i det mindste de lamper, der ikke er nødvendige) for at gøre opmærksom på problemet.
Vidste du, at populationen aflkryb (fisk, fugle, pattedyr, amfibier og krybdyr) er faldet med 60% globalt fra 1970 til 2014? Især i troperne, Sydamerika og Mellemamerika har tilbagegangen været på hele 89%. Hvis man skulle betale for rent luft, drikkevand og mad, ville prisen løbe op i omkring 125 billioner dollar årligt — mere end verdens samlede BNP.
Intensiv landbrug, jordforringelse, overfiskning, klimaforandringer og plastikforurening: de største trusler mod biodiversiteten i dag – herunder tab og ødelæggelse af levesteder samt overudnyttelse – skyldes alle menneskets aktiviteter.
