Juryens pris ved Cannes-filmfestivalen 2025, Sirāt vises på Canal+ tirsdag den 19. maj 2026 kl. 21:10. Filmen, instrueret af Oliver Laxe, er optaget i det øde Saghro-massivet i Marokko og samler Sergi López, Bruno Núñez Arjona og Richard Bellamy.
Sirāt
Film | 2025
Biografpremiere: 10. september 2025
Vises på Canal+: tirsdag 19. maj 2026 kl. 21:10
Drama | Varighed: 1t54min
Af Oliver Laxe | Manuskript: Oliver Laxe, Santiago Fillol
Med Sergi López, Bruno Núñez Arjona, Richard Bellamy
Originaltitel: Sirāt
Oprindelsesland: Spanien
I de sydlige bjerge i Marokko mister Luis kontakten med sin ældste datter i flere måneder. Tilsammen med sin søn Estéban slutter han sig til en gruppe raver på vej mod en ny fest i ørkenen. Rejsen forvandler sig langsomt til en fysisk og indre odyssé, i et landskab hvor den intime søgen støder på kroppens og gruppens grænser.
Med Sirāt kommer Oliver Laxe for første gang ind i den officielle konkurrence ved Cannes Film Festival 2025, og han går derfra med juryprisen, tildelt ex æquo. Filmen blev også hædret med Cannes Soundtrack-prisen og Palm Dog Grand Prix, hvilket bekræfter den spanske instruktør som en af de centrale stemmer i nutidens biograf.
Instruktøren Oliver Laxe står bag denne film, som han har co-skrevet med Santiago Fillol. I hovedrollen ser vi Sergi López, flankeret af Bruno Núñez Arjona og Richard Bellamy. Filmen blev optaget i det barske ørkenlandskab Saghro, øst for Ouarzazate, og kombinerer en eksistentiel drama, sanselig oplevelse og et åndeligt road movie — alt sammen præget af en kraftfuld og trofast fortolkning af instruktørens filmiske univers.
Trailer til Sirāt
Gennem de parallelle sektioner af Cannes-festivalen, hvor han drog videre med armene fulde (Juryens pris Un Certain Regard, FIPRESCI-prisen, Nespresso Grand Prix), ankommer den spanske instruktør Oliver Laxe i år i den officielle konkurrence med Sirāt, et et vildt og hallucinatorisk road movie… og vores første hjertesag fra denne 78. udgave.
I ørkenmassivet Saghro i Marokko er ravefesten i fuld gang. Det er her, Luis(Sergi López) ankommer sammen med sin søn Esteban. Han leder efter sin ældste datter Marina, som er forsvundet. En ukendt verden åbner sig for ham, en verden af drømmende ravere på kanten af samfundet, moderne akrobater, som han tager med på et roadtrip gennem Saharas ørken på jagt efter den næste fest, som hans datter måske deltager i.
Et ægte filmtrip, Sirāt sætter tonen fra starten med en første sensorisk festscene. Kameraet glider mellem deltagerne (alle ikke-professionelle), til rytmen af techno. Blot at lade sig drive af det drømmende tempo i værket, båret af et særdeles gennemarbejdet lydbillede (signeret Kangding Ray), mellem dronelignende bølger der gennemborer sjælen og bølger der går og kommer. Øjeblikke i suspense, der river, omfavner og varme.
Bagud billeder af enestående skønhed suser freaks afsted i højt gear bag rattet i deres indrettede lastbiler, mens deres far følger efter. Den virkelige verden føles langt væk (selvom der er uro i landet), rummet er uendeligt, og tiden synes ikke at eksistere. Men så sker der en tragisk hændelse, der får festen til at ende brat, og historien glider ind i en uendelig nedadgående spiral, som en svær tømmermændsdag efter en vild aften.
Filmen bliver derfor noget andet og fremstår som en tvivlsom arving til Clouzots Salaire de la Peur. Man kan kritisere dem for unødvendige - ja, ligefrem perverse - elektrochok, der bringer en ellers velstruktureret fortælling i fare, men Sirāt vil uden tvivl ikke efterlade nogen ligeglade.
Titlen Sirāt rummer en dobbelt betydning: På arabisk betegner den både en sti og en symbolsk bro, der forbinder helvede og paradis. Denne ambivalens gennemsyrer hele filmen, udformet som en fysisk og åndelig rejse. Oliver Laxe erkender påvirkningen fra Abbas Kiarostami, især Smagen af kirsebær, i sin tilgang til døden som et spørgsmål om livet.
Med undtagelse af Sergi López hviler castet primært på ikke-professionelle skuespillere, udvalgt for deres skrøbelighed og sårbarhed. Musikken, signeret Kangding Ray, spiller en central rolle: den følger filmens udvikling, fra en rå, kropslig techno til et mere puristisk, næsten immaterielt lydunivers. Sirāt markerer således instruktørens mest gennemarbejdede samarbejde med en komponist.
Produceret blandt andre af Pedro og Agustín Almodóvar via El Deseo, og for første gang støttet af en spansk kanal, Movistar Plus+, fremstår Sirāt som et vejkryds i Oliver Laxes karriere – samtidig hans mest tilgængelige og mest radikale film.
Mellem sanselige oplevelser og eksistentiel meditation udforsker Sirāt grænsen mellem skygge og lys, tab og transcendens. Belønnet ved Cannes står filmen i forlængelse af et særegent værk, der udfordrer menneskets grænser gennem ekstreme landskaber og fortællinger om overgang.
For at gå videre kan du også opdage vores udvalgte film, serier og programmer, der kan ses på TV i denne uge film, serier og programmer, der ses på TV i denne uge, vores guide til udgivelser på alle platforme og dagens udvalgte Hvad skal man se i dag på streaming.
