Stærkere end Djævelen får biografpremiere den 25. marts 2026. Denne film, med aldersgrænse 12 år og advarsel, markerer Graham Guit’s tilbagevenden til spillefilmen efter sytten år, siden Hello Goodbye. Instruktøren guider her Melvil Poupaud, Asia Argento og Marine Vacth gennem en spændingsfyldt komedie med thriller-elementer, hvor en fraværende far pludselig vender tilbage i sin voksne søn’s liv – med øjeblikkelige konsekvenser for hele deres omgivelser.
Valentin, en mand uden penge og uden retning i livet, genforenes med Joseph efter tyve år. Det trækker ham med ind i en spiralen af kaos, som også påvirker hans kone Alice. Sammen med JP, Mila og Gigi bevæger historien sig gennem en verden fyldt med spændinger, familiekonflikter og sort humor, alt imens den komplekse far-søn-relation ligger i ruiner.
Filmen blev præsenteret på Montreal New Cinema Festival i 2025 og udvalgt til Det Franske Filmfestival i Angers i 2026. Det markerer også genforeningen mellem Graham Guit og Melvil Poupaud, som tidligere har arbejdet sammen på Le Ciel est à nous og Les kidnappeurs. Denne nye samarbejdspartner kalder på et mere intime projekt, der er inspireret af spørgsmål om faderrollen og en bevidst autobiografisk tilgang i manuskriptet.
Stærkere end Djævelen følger i fodsporene på Graham Guit's filmografi med fokus på ustabile karakterer, hårdt prøvede skæbner og familiesagaer under pres. Det intime format og den stramme tidsramme over en uge lover en intens filmoplevelse – hurtig, spændingsfyldt og drevet af de kædereaktioner, den uventede genkomst udløser.
Vores vurdering af Stærkere end Djævelen
Stærkere end Djævelen, instrueret af Graham Guit, præsenterer sig som en sort komedie med en skæv og ustabil tone, der bevæger sig på grænsen mellem det absurde thriller og det dysfunktionelle familiedrama. Med et ensemble bestående af Melvil Poupaud, Asia Argento, Marine Vacth og især den intense Nahuel Perez Biscayart, vælger filmen med det samme at gå efter kaos, skiftende stemninger og en fortælling, der foretrækker ustabilitet frem for konventionel stringens. Resultatet er noget, der føles ganske unikt i den franske filmverden: et værk, der bygges mindre som en poleret historie og mere som en sammenstød af slidte figurer, modsatrettede impulser og en bevidst sans for ubehag.
Det første, der brillerer ved filmen, er præcis denne frie tone. Graham Guit forsøger ikke at polere sit univers eller berolige publikum. Han filmer en flok klodsetheder, perifære karakterer, ofte ude af stand til at redde sig selv – og endnu mindre hinanden. Denne slidte menneskelighed tilfører filmen dens mest unikke energi. Der er en tydelig fornøjelse iStærkere end Djævelen ved at bringe situationerne ud af balance, skubbe relationerne til bristepunktet, og lade det absurde langsomt sprede sig til realiteterne.
Med sin sans for absurditet, sine marginale figurer og sin bevidst ustabile fortællestil, kalderStærkere end Djævelen på både Bertrand Blier’s bitre film, især Buffet froid, og nogle af de nyere, absurde komedier af Quentin Dupieux, mens den enkelte steder leger med den sorte ironi, som de kendte Coen-brødre også mestrer.
I dette organiserede kaos står Nahuel Perez Biscayart frem som filmens sande opdagelse. I rollen som JP er han utroligt, tilført nervøsitet, sårbarhed og en mærkværdighed, der straks fanger opmærksomheden. Selvom filmen nogle gange virker til at fede sig i sit eget rod, formår han at holde scenerne i live gennem sit nærvær. Hans spil afspejler netop filmens kerne: uforudsigelig, ustabil, konstant på kanten. Det er ham, der tilfører fortællingen en mere følsom intensitet end blot en skæv stiløvelse.
De øvrige skuespillere spiller også med på denne skrøbelige balancekant mellem ironi, uro og følelsesmæssig ustabilitet. Melvil Poupaud, Asia Argento og Marine Vacth forstår alle, at filmen kun fungerer, hvis den tør være helt uden forudsigelighed. Men denne tørst efter grænseoverskridende frihed har også sin bagside: ved at satse på tilfældigheder og kollisioner bliver historien ofte lidt for løs, mere fri end helstøbt.
Det er her,Stærkere end Djævelen kan dele vandene. Filmens sorte, absurde humor rammer ikke altid plet, og blandingen af skæv komedie og thriller-tension er ikke altid lige balanceret. Nogle scener er dristige, mens andre virker som improvisationer, der kan risikere at miste noget af deres kraft. Denne fragmenterede struktur er ikke nødvendigvis en fejl, men kræver, at publikum giver slip og accepterer en film, der aldrig søger den klare linje.
Filmen henvender sig derfor mest til et erfarent publikum, der har sans for den friere, kunstneriske film, for ustabile karakterer og for historier, der kører off-script – samt for europæiske sortkomedier, hvor ubehaget prioriteres over øjeblikkelig charme. Dem, der foretrækker en mere gennemarbejdet struktur, en tydelig dramatisk progression eller mere skarp humor, kan blive skuffede. Her handler det mere om følelsen af at drive rundt i en flydende realitet end om narrativt flow.
Stærkere end Djævelen er derfor hverken en klassisk hyggelig film eller altid en succes. Men den har sin helt egen identitet, sin råhed og en unik måde at lade sine tildækkede, forstyrrede figurer komme til orde. Den er sær, kaotisk, ind imellem ujævn, og finder sin styrke i det, den nægter at lægge bånd på. En skæv, ikke altid overbevisende sort komedie, men alligevel tilstrækkelig fyldt med liv til at efterlade et varigt indtryk hos dem, der er parate til at acceptere de rystelser, den byder på.
Stærkere end Djævelen
Filmen | 2026
Biografpremiere: 25. marts 2026
Komedie, thriller | Varighed: 1t24
Af Graham Guit | Med Melvil Poupaud, Asia Argento, Marine Vacth
Original titel: Stærkere end Djævelen
Land: Frankrig
For at forlænge biografoplevelsen, kan du tjekke biografnyhederne for marts, de film, der er værd at se lige nu og vores udvalg af årets thrillere.
