Fordelingen af Paris' arrondissementer kan nogle gange være lidt forvirrende. Som en snegl deler disse 20 distrikter hver deres ånd, stemning og arv, som vidner om hovedstadens udvikling, der, efterhånden som den voksede, inkorporerede nabolandsbyer for at danne det Paris, vi kender i dag. Men vidste du, at fordelingen af numre ikke altid har været, som vi kender den, og at den endda var genstand for debat, da hovedstaden blev udvidet i 1860? Detnuværende 16. arrondissement i Paris,, der er kendt for sine smukke kvarterer, nægtede på det bestemteste at blive det 13. arrondissement som oprindeligt planlagt. Hvorfor var det sådan?
En antagelse, der kan virke indlysende for os, er overtroens argument: Det 13. er kendt for at være et tal, der kan bringe uheld. Og alligevel er det ikke årsagen til denne tvist, men snarere et populært udtryk. For at forstå det skal vi tilbage til dengang, hvor Paris bestod af 12 arrondissementer, som ikke er de samme som i dag. Dengang sagde man, at et par, der boede sammen, var blevet "gift på rådhuset i det 13. arrondissement". Da rådhuset ikke eksisterede på det tidspunkt, gjaldt det samme for deres ægteskab.
Da hovedstaden blev udvidet i 1860 med oprettelsen af 8 nye arrondissementer, blev nummer 13 tildelt dette område vest for Paris, på Seines højre bred, hvor landsbyerne Passy, Chaillot og Auteuil lå. Men indbyggerne nægtede at blive forbundet med et udtryk, der fremkaldte en skammelig situation på det tidspunkt. Så det 16. arrondissement blev til sidst tildelt dem, mens 13. arrondissement befandt sig i den sydlige del af Paris. Der blev indført et nyt nummereringssystem for de parisiske distrikter, og det er det, vi stadig bruger i dag.
