Men hvor kommer vores diskoteker egentlig fra? Historien om den natklub, som vi kender den i dag, er dybt forbundet med den franske hovedstad. Lange før glitterende disco og DJ-stjerner tog fat, var det nær Palais-Royal, lige efter Anden Verdenskrig, at et nyt sted udfordrede de traditionelle dancings og skabte begrebet "diskotek". Lad os vende tilbage til efterkrigstidens Paris, hvor optagede plader blev kongen af nattelivet.
Den grundlæggende idé bag discoteket — et altså et sted, hvor en rækkefølge af plader bliver spillet for at få publikum til at danse — har sine klare rødder i Paris, selvom den også er påvirket af amerikanske og britiske tendenser. Mellem de to verdenskrige var dancings blevet populære, og de første "natklubber" åbnede med muligheder for spisning, livekoncerter og dans — en trend der senere udviklede sig til festlige sommerfester i 1930’erne, stadig med orkestre, sangere eller jukeboxe.
Det varer indtil 1953, før Régine, der dengang arbejdede på Whisky à Gogo på rue de Beaujolais, erstattede juke-boxen med et dobbeltdrejepult, der kunne spille uafbrudt musik, som hun selv kunne styre. På den måde blev klubben en af de første discotheker, skabt af den kommende "Nattelivets Dronning", som delvist står bag dette feststed, der har haft svært ved at genfinde sin tidligere popularitet siden Covid-krisen.
