Medicinske selvrisici og faste bidrag er genstand for en voldsom politisk kamp dette efterår.Sundhedsforsikringsrådet, som består af 35 medlemmer, herunder 26 fagforenings- og arbejdsgiverrepræsentanter, stemte imod regeringens tiltag i torsdags. Men François Bayrous regering insisterer fortsat på at vedtage reformen ved hjælp af lovgivning på trods af stærk modstand fra franske sundhedsorganisationer.
Dette tiltag er en del af regeringens plan om at reducere udgifterne til sundhedsforsikring med 5 milliarder euro inden 2026. Ifølge de undersøgte udkast til dekreter vil de nuværende beløb blive fordoblet: den medicinske selvrisiko vil stige fra 1 til 2 euro pr. æske medicin, fra 1 til 2 euro pr. paramedicinsk tjeneste og fra 4 til 8 euro pr. medicinsk transporttjeneste. Samtidig vil de faste bidrag til lægekonsultationer stige fra 2 til 4 euro pr. konsultation.
Det årlige loft for selvrisikoen vil også blive fordoblet fra 50 euro til 100 euro pr. patient pr. år. I praksis betyder det, at en franskmand, der har brug for regelmæssig behandling, kan komme til at betale op til 200 euro om året af egen lomme sammenlignet med 100 euro på nuværende tidspunkt. Denne stigning vil især ramme patienter, der lider af kroniske sygdomme eller har brug for regelmæssig medicinsk overvågning.
Kontroversen om den tidsplan, som den udøvende magt har valgt, intensiveres. Ifølge de oplysninger, vi har modtaget, planlagde departementet for social sikring at offentliggøre dekretet om fordobling af de årlige lofter torsdag aften. Dette hastværk kommer kun få dage før den tillidsafstemning, som François Bayrou har bedt om den 8. september 2025.
Fagforeningerne og formanden for sygesikringsrådet havde uden held bedt regeringen om at udskyde denne beslutning på grund af risikoen for, at den udøvende magt ville blive væltet. Sophie Binet, generalsekretær for CGT, fordømte denne "skammelige" procedure og opfordrede premierministeren til at trække i land: "Vi kan ikke på samme tid sige 'jeg underkaster mig en tillidsafstemning' og samtidig i smug gå videre med så vigtige foranstaltninger".
Denne reform vækker bekymring blandt patientforeninger og sundhedspersonale. Fagforeningen MG France beskriver regeringens metode som "absolut uacceptabel" og fordømmer en "fornægtelse af demokratiet". For Féreuze Aziza fra foreningen France Assos Santé vil denne foranstaltning "få folk til at give afkald på behandling, fordi de ikke har noget valg, og fordi der bliver flere og flere udgifter, der skal betales af egen lomme".
I Île-de-France-regionen, hvor leveomkostningerne allerede er høje, kan denne stigning især få konsekvenser for husholdninger med lav indkomst og kronisk syge patienter. Modtagere af Complémentaire santé solidaire, AME, mindreårige og invalidepensionister er fortsat fritaget for denne selvrisiko.
Regeringen begrunder denne reform med behovet for at "gøre patienterne mere ansvarlige" og for at opnå besparelser på flere hundrede millioner euro. Ifølge officielle skøn vil en fordobling af selvrisikoen spare det franske sygesikringssystem for omkring 1,5 milliarder euro om året.
Dette argument kan dog diskuteres.UNSA påpeger , at selvrisikoen og de faste bidrag allerede er blevet fordoblet i 2024, uden at det har reduceret medicinforbruget væsentligt. "Langt fra at have reduceret medicinforbruget har disse stigninger kun haft en konkret effekt: at beskatte patienterne endnu mere", kritiserer fagforeningen.
FNATH, sammenslutningen af mennesker med arbejdsskader og handicap, er stærkt imod denne foranstaltning, som de anser for at være en social uretfærdighed. Ifølge forbundet er selvrisikoen ikke proportional med indkomsten og rammer derfor folk med beskedne midler og kronisk syge hårdere.
Det er endnu uvist, om denne kontroversielle reform vil overleve tillidsafstemningen den 8. september. Hvis Bayrou-regeringen falder, kan der blive sat spørgsmålstegn ved skæbnen for disse dekreter om medicinsk selvrisiko, hvilket vil skabe usikkerhed om fremtiden for det franske sundhedssystem og dets finansiering.
