Sikkerheden i Louvre er mere end nogensinde under overvågning... Louvre-museethar annonceret en række nødforanstaltninger efter indbruddet den 19. oktober 2025, hvor flere juveler blev stjålet midt i det parisiske museum. Under en høring iNationalforsamlingen onsdag vendte Louvre-museets direktør, Laurence des Cars, tilbage til indbruddet og de beslutninger, der er truffet for at styrke beskyttelsen af stedet. En ventet intervention, der var præget af stor mediebevågenhed, og som understreger vigtigheden af udfordringerne omkring sikringen af verdens mest besøgte monument.
Over for parlamentsmedlemmerne redegjorde Laurence des Cars for de omstændigheder, der kunne have ført til røveriet, og præsenterede en række øjeblikkelige tiltag, der skal forhindre, at en sådan hændelse gentager sig. Hun oplyste blandt andet, at museet vil fremskyndeinstallationen af kameraer omkring bygningen, som vores kolleger fra 20 Minutes beretter. "Vi vil fremskynde installationen af overvågningskameraer [...] for at sikre fuldstændig beskyttelse af museets omgivelser. Der vil blive installeret 100 kameraer inden udgangen af 2026," sagde hun. En foranstaltning, der har til formål at afhjælpe en mangel, der blev påpeget allerede dagen efter tyveriet.
Som supplement til denne øgede overvågning har Laurence des Cars annonceret, at der snart vil blive oprettet en "mobil forpost for nationalpolitiet [...] inden for Louvre-området". Denne interne polititilstedeværelse skal afhjælpe de mangler, der blev konstateret efter indbruddet, hvor tyvene kunne stjæle otte kronjuveler midt på dagen. På trods af at fire mistænkte er blevet sigtet og fængslet, er de stjålne genstande, der anslås at have en værdi på 88 millioner euro, stadig ikke fundet.
Disse meddelelser kommer også i en kontekst af institutionel kritik. I en nylig rapport vurderede Revisionsretten, at museet havde "prioriteret synlige og attraktive aktiviteter på bekostning af sikkerheden". Under høringen mindede parlamentsmedlem Alexis Corbière om de "betydelige forsinkelser i forbindelse med tilpasningen af de tekniske infrastrukturer til gældende standarder og restaureringen af paladset". Disse bemærkninger kommer i tillæg til de gentagne advarsler fra fagforeningerne om underbemanding, der påvirker overvågningen af et 73.000 m² stort område, der rummer næsten 35.000 værker.
Ud over de foranstaltninger, der er direkte knyttet til røveriet, står Louvre-museet også over for strukturelle problemer. Mandag meddelte museet, at Campana-galleriet, der omfatter ni sale dedikeret til antik græsk keramik, midlertidigt lukkes på grund af visse bjælkers "særlige skrøbelighed". Denne beslutning følger af konklusionerne i en nyligt afleveret teknisk rapport, der afslører en risiko forbundet med bygningens tilstand.
Denne lukning, der præsenteres som en "forholdsregel", sætter fokus på en anden stor udfordring for museet: vedligeholdelse og restaurering af en historisk bygning, hvor en del af bygningen har behov for akut indgriben. Disse elementer minder os om, at sikkerheden i Louvre ikke kun handler om at forhindre indtrængen, men også om at beskytte bygningen og de værker, den rummer.
Efter tyveriet den 19. oktober havde Laurence des Cars tilbudt sin afsked, som dog blev afvist. Mellem sikring af omgivelserne, forøgelse af personalet og opgradering til tekniske standarder står Louvre-ledelsen over for en stor opgave med at genoprette tilliden til forvaltningen af verdens største museum.
De annoncerede foranstaltninger er de første reaktioner på en situation, som mange institutionelle aktører anser for bekymrende. De er en del af en bredere strategi, der skal sikre beskyttelsen af museet, dets kulturarv og dets besøgende på et tidspunkt, hvor sikkerheden i kulturinstitutioner er et centralt tema i den offentlige debat.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
