Fremstillet og skrevet af Emerald Fennell, denne romantiske drama med Margot Robbie, Jacob Elordi og Hong Chau får biografpremiere i Danmark den 11. februar 2026. Baseret på Emily Brontës roman Højlandets Højder, distribueres filmen af Warner Bros. Pictures og tager seerne med på en genfortælling, der foregår i en gotisk og lidenskabelig atmosfære.
Historien genoptager det stormfulde forhold mellem Cathy Earnshaw og Heathcliff. Deres bånd udvikler sig til en række følelsesmæssige spændinger, formet af familiære og sociale forhindringer. Udviklingen i deres historie understreger denne lidenskabs indvirkning på deres omgivelser.
Handlingen udforsker de destruktive følelser, der forener de to karakterer. Deres tilknytning nærer en spiral præget af brud, genforeninger og varige spor, der går på tværs af flere generationer.
Warner Bros. Pictures angiver, at filmen er en ambitiøs genfortolkning af romanen. Projektet er produceret af Emerald Fennell, Josey McNamara og Margot Robbie. Tom Ackerley og Sara Desmond er executive producere. Optagelserne er baseret på instruktørens faste samarbejdspartnere, herunder Linus Sandgren som fotograf, Suzie Davies som art director, Victoria Boydell som klipper og Jacqueline Durran som kostumier. Den originale musik indeholder numre komponeret af Charli XCX.
Denne version fremhæver naturlige kulisser og en dramatisk stemning. Temaerne omhandler forhindret kærlighed, følelsesmæssig vold og karakterernes vanskeligheder med at undslippe deres skæbne. Filmen henvender sig til et publikum, der er tiltrukket af klassiske fortællinger, der er tilpasset med en moderne tilgang.
Vores mening om "Horsetegn" :
Med Horsetegn tager Emerald Fennell et direkte opgør med et af den britiske litteraturs største monumenter — ikke for at lave en reverent tilpasning, men for at skabe en primært sensorisk, kropslig og inderlig oplevelse. Allerede i de første billeder mærker man, hvilken retning filmen spiller i: hedelandet bliver et sted for lidenskaber, kroppen indtager scenen i en tilstand af dekadence, og instruktøren søger ikke blot at fortælle, men at få publikum til at føle. Festen med indbundne, der åbner fortællingen, fungerer som en æstetisk manifest: her er overdrevenhed ikke blot en afstikker, men en bevidst stilart.
Denne dybt splittende tilgang gennemsyre filmen fra start til slut. Fennell prioriterer intense følelsesmæssige indtryk og sansereaktioner frem for narrativ stramhed eller social kompleksitet, som romanen af Emily Brontë ellers byder på. Kærlighedsforholdet mellem Cathy og Heathcliff skildres som en giftig besættelse, drevet af forkert ego, hævntørst og råt ønske, hvilket risikerer at fjerne det tragiske og politiske i historien. Filmen forsøger aldrig at analysere; den hammerer budskabet ind, flyder over og mænger lyd og billede med hinanden.
Rent formelt er Horsetegn dog uden tvivl imponerende. Den mesterlige cinematografi af Linus Sandgren forstærker de vilde landskaber, de gennemgående kostumer og dekorationer, som ofte er badet i et næsten malerisk lys. Hvert enkelt billede virker som en ikonisk visualisering, nogle gange tæt på illustrationer, men altid med et ekstraniveau af æstetik. Lydsiden, dyb, rå og gennemtrængende, skaber en trykkende stemning, der mere minder om en lang, sanselig svimmelhed end en gennemarbejdet historie.
Denne æstetiske overdrevenhed er både filmens styrke og dens begrænsning. Selvom den rige billedside uden tvivl har en stærk tiltrækningskraft, opleves den ofte uden andet bagvedliggende indhold, når bogen er lukket. Følelsen er hurtigt indtrængende, næsten fysisk, men har svært ved at blive i kroppen over tid. Den moralske mørke, sociale vold og generationelle grusomheder, der er romanens kerne, træder i baggrunden, druknet i en erotisk melodramatisering, der vægter billedchok over dybde i fortællingen.
Dermed retter Horsetegn sig først og fremmest mod et publikum, der værdsætter overdrevne værker, pop-omforttolkninger og filmiske objekter, hvor for meget er en kunstnerisk gestus. Seere, der søger en fordybende oplevelse med musik, foto og en bevidst moderne ikonografi, vil finde et hypnotisk filmværk — nogle gange fascinerende, aldrig kold. Dem, der tidligere har ladet sig rive med af Fennells provokerende stil, vil genkende en ensartet stemme gennem værkerne.
På den anden side vil de, der holder fast i den litterære kompleksitet i Høje Humphries høje, i retfærdighedens navn, opleve sig selv kvalt. Filmen forsøger ikke at lave dialog med teksten, den gennemstrømmer den og forvandler den — nogle gange til et hul, der mister tyngden. Den lidt udstrakte slutning forstærker blot indtrykket af et værk, der overgiver sig til sin egen svimmelhed uden helt at vide, hvordan man kommer ud af den.
Et dybt splittende værk, Horsetegn er mindre en traditionel adaptation og mere en radikal genfortolkning. Synet er betagende, stundvis forstyrrende, ofte frustrerende i sit indhold. Filmen bekræfter Emerald Fennells forkærlighed for ekstreme sanseoplevelser. Et modigt, men ujævnt, filmkunstnerisk træk, der vil skabe langvarig debat: nogle vil omfavne stormen af følelser, mens andre vil ærgre sig over, at tragikken i Brontës værk er blevet delvist tabt i den visuelle tumult — uden at miste sin dybtgående kraft.
"Hyrdens mark"
Filmen | 2026
Biografpremiere den 11. februar 2026
Romantisk drama | Længde: 2 t. 16 min.
Af Emerald Fennell | Med Margot Robbie, Jacob Elordi, Hong Chau
Originaltitel: Wuthering Heights
Diplomati: Storbritannien / USA
Filmen er en ny filmatisering af Emily Brontës roman, der fokuserer på de intense relationer og den tragiske dimension i denne banebrydende fortælling.
Hvis du vil forlænge biografoplevelsen, kan du tjekke de biografudgivelser i februar, de film, du bør se lige nu samt vores udvalg af årets dramafilm.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
