Udstilling af Chaïm Kaliski. « Jim d’Etterbeek »

Kunstnerens grafiske dobbeltværk, "Jim d’Etterbeek", er titlen på et monumentalt værk, der skildrer besættelsen i Bruxelles, og som består af mere end fem tusind tegninger af Chaïm Kaliski, en særegen skikkelse hvis tilværelse blev for altid mærket af Shoah.

Ældste af fire børn blev han født i Bruxelles i 1929 mellem Gare du Midi og slagterierne, i en polsk-jødisk familie. Faderen, Abraham, var lædervarehandler, moderen, Fradla, var syerske.

Besættelsen af Belgien i maj 1940 vender deres tilværelse på hovedet. Efter at have flygtet til Frankrig foran Wehrmachts fremrykning vender Kaliski-familien tilbage til den belgiske hovedstad, men uden midler.

Så begynder en overlevelse, der næsten virker som et mirakel, fordi de undgår kontrolforanstaltningerne, at blive afsløret og den store razzia i det jødiske kvarter i Cureghem den 3. september 1942.

Men Abraham bliver arresteret den 12. februar 1944. Fradla formår derefter at sætte sine yngste børn i sikkerhed og holde sig skjult sammen med Chaïm indtil befrielsen i september 1944.

For Chaïm stopper livet den dag, hans far bliver arresteret, og traumet følger ham gennem hele tilværelsen. Det er først som 60-årig, i 1989, efter råd fra hans søster Sarah — som også er kunstner — at han beslutter at tegne deres historie. Han viet sig til projektet i 18 år og producerede tusindvis af tegninger.

Stilen, der ved første øjekast måske virker barnlig, er dog ikke mindre gennemslagskraftig: scener af arrestationer og razziaer, der hjemsøger kunstneren, som for altid forblev et “skjult barn”, mærket af frygt og angst for de billeder, der sidder fast i nethinden.

Hovedsageligt tegnet i kinesisk blæk, står disse hjerteskærende scener i tæt samspil mellem tekst og billede.

De består af tegninger, der er nærmest lydlige i deres virkning: de fremkalder frygtfyldte skrig, hyl, lyden af lastbilernes motorer og klikket fra våbnene under razziaer, og danner en virvel, som føjes til af gentagne omkvæd — som besættende litanier.

Læseren bliver vidne til et jødisk fællesskab, der er ved at udryddes, gennem samtalerne mellem kunstnerens far og de bekendte, han møder på sine vandringer.

Chaïm Kaliskis tegninger udgør en rørende kronik over en jødisk barndom og et vidnesbyrd med uendelig præcision om de jøder i Bruxelles under besættelsen.

Et fremragende eksempel på brutkunst, hans værk vidner om en mand med hypermnæsi og en enorm historisk dannelse; sporene ses i de 120 tegninger, der udgør denne første monografiske udstilling arrangeret i Frankrig.