Det er en farve, der er blevet ikonisk i hovedstadens landskab. Denne berømte mørkegrønne farve, også kendt som flaskegrøn, findes i mange af Paris' gadeinventar, fra offentlige bænke til Wallace-fontæner. Men hvorfor blev netop denne farve valgt? Endnu en gang er det en arv fra Haussmanns forvandling af Lysets By.
Under Det Andet Imperium, nåede Napoleon III, med støtte fra Seine-præfekten Georges-Eugène Haussmann, at gennemføre en dramatisk forvandling af Paris. Kejseren ønskede at tilføre mere natur og harmoni til hovedstaden. Under hans ledelse, sammen med Haussmanns byplanlægningsvision, blev byens inventar — gadelygter, kiosker, bænke, Morris-søjler — ensartet i en mørkegrøn. Valget symboliserede både modernitet og en visuel forbindelse til det grønne i de nye parker og boulevarder. Ideen var, at byinventaret skulle smelte sammen med vegetation og sten uden at forstyrre det omkringliggende landskab.
Dette farvevalg blev fastlagt så tidligt som i det 19. århundrede og er en del af traditionen for standardisering i parisisk bydesign. I det offentlige rum er denne grønne farve blevet en visuel signatur. Den kaldes nogle gange "Carriage Green" og anvendes også på rækværk, barrierer og skilte. Den giver visuel kontinuitet i det offentlige rum og forstærker den parisiske identitet ved alle stoppesteder og i alle parker.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
