Efter Mardi Gras med doughnuts og karneval kommer askeonsdag og fastetiden. Hvad betyder disse lidt obskure begreber, men de indeholder traditioner, som er så vigtige for kristne?
Askeonsdag er den onsdag, der altid følger efter Mardi Gras. Som du vil have læst i vores artikel om denne festival, er Mardi Gras en dag for udskejelser: Det er en tid, hvor man fester og fylder bordet, før den "magre" periode begynder. Så når denne onsdag markerer den første dag i fasten, skal de troende skære alt kød og alle smarte retter væk fra deres måltider.
Mardi Gras 2024: Hvad fejrer vi på denne festlige dag? Historie og oprindelse
Mardi Gras 2024 finder i år sted den 13. februar. Men hvad er det egentlig, vi fejrer den dag? Hvorfor en tirsdag og ikke en anden dag? Hvorfor klæder folk sig ud til Mardi Gras? [Læs mere]
Men hvor kommer dette særlige navn fra? På askeonsdag går de troende i kirke til en særlig fejring, hvor asken fra det foregående års grene indvies og placeres på de troendes pander i form af et kors. Asken er meget symbolsk: den er et tegn på omvendelse. Den repræsenterer synd og menneskelig skrøbelighed. Ved at dække sig med aske viser de troende, at de erkender deres synder og beder Gud om at tilgive dem.
Bod er kernen i denne periode af fasten. I 40 dage (søndage ikke medregnet) skal de troende spise magert (intet kød og ingen rige eller raffinerede retter), bede, gøre bod og give almisser.
Fasten begynder derfor med askeonsdag og slutter på påskedag, den vigtigste begivenhed i den kristne kalender. Hele fastetiden er en tid med forberedelse til Kristi død og opstandelse. De troende forsøger at komme tættere på ham ved at handle konkret: De skal afholde sig fra det, der fører væk fra Gud, gå ydmyghedens vej gennem bøn og bod og vende sig mod dem, der har brug for hjælp.
I fastetiden fejrer de troende også den hellige uge, som falder lige før påske og afslutter fastetiden. Den begynder med palmesøndag (fejring af Kristi højtidelige indtog i Jerusalem) og omfatter skærtorsdag (fejring af nadveren og indstiftelsen af eukaristien), langfredag (fejring af Kristi lidelse og død på korset) og slutter natten mellem skærtorsdag og påskesøndag.
Hvorfor 40 dage? Denne periode repræsenterer de 40 år, som Israels folk tilbragte i ørkenen, mellem deres flugt fra Egypten og deres indtræden i det forjættede land. Dette tal kan også forbindes med de 40 dage, som Jesus Kristus tilbragte i ørkenen mellem sin dåb og begyndelsen af sit offentlige liv. Faktisk kommer ordet "fastetid" fra en sammentrækning af det latinske ord quadragesima, som betyder "fyrretyvende".
Ligesom ramadanen, som den har mange ligheder med, er fasten en flytbar fest: Datoen skifter hvert år. Den beregnes i forhold til påsken, hvilket betyder, at den skal begynde 40 dage før (uden at tælle søndage med). Datoen for påsken bestemmes af månen. Påsken er søndagen efter den første fuldmåne i foråret, som begynder den 21. marts.
Så i år begynder fasten den 14. februar og slutter den 31. marts 2024. Næste år skal fasten finde sted mellem 5. marts og 20. april 2025.
Mardi Gras 2024: Hvad fejrer vi på denne festlige dag? Historie og oprindelse
