Det er et af de mest charmerende parisiske paradokser: Pont-Neuf, med sit navn som en lille nyankommet ved Seinen, er i dag den ældste bro, der stadig står i Paris. Byggeriet begynder under Henri III, som lægger første sten i 1578, hvorefter arbejdet afsluttes og indvies under Henri IV i begyndelsen af det 17. århundrede, i 1607. Den skulle dengang blandt andet afhjælpe andre broer på Île de la Cité, som var skrøbelige på grund af crues og oversvømmelser fra Seinen.
Så hvorfor dette navn? Fordi det dengang var virkelig... nyt. Ikke kun nyt i betydningen "nyopført", men nyt i sin udformning. Før ham lignede de parisiske broer ofte små gader hængende over vandet, omkranset af huse, butikker og snævre passager. Pont-Neuf bryder med denne vane: ingen boliger på dækket, mere luft, mere lys, og en klar udsigt over Seinen.
En anden nyhed, der i dag virker banal: fortovene. Le Pont-Neuf bliver ofte fremhævet som en af de første parisiske broer til at få rigtige områder for fodgængere. I en tid, hvor man gerne delte kørebanen med heste, vogne, mudder og sprøjt, var det nærmest en stor byluksus. Le Pont-Neuf har derfor bevaret dette navn, fordi det faktisk var banebrydende, da det blev bygget.
Han skaber også ny værdi gennem sin rolle i byen: han forener de to bredder ved at støtte sig til vestspidsen af øen Île de la Cité. Kort sagt bliver han en stor stenforbindelse mellem højre bred, venstre bred og Paris’ historiske hjerte. Og det sjoveste er, at navnet stadig består!
De øvrige ældre broer er forsvundet, er blevet genopbygget eller er blevet erstattet. Ham, den "nye", har traversé les siècles med en insolent solidité. Derfor hedder det populære "se porter comme le Pont-Neuf", et kompliment af robustesse, perfekt til en bro som har set konger, revolutioner, fiakrer, turister, kædelåse og selfies i rasende tempo.
Det Nybroen er derfor "ny" som en opfindelse, ikke som en nylig fødselsdato. Dets navn fortæller ikke så meget om sin nuværende alder som om den overraskende effekt, det skabte i sin tid gennem sin modernitet, sin praktiske nytte og sit revolutionære præg.
